Tantepukkel vs prinsessepukkel

Lenskjold har i sommerferien været ude at kigge på den af kvinder så frygtede ”tantepukkel”, men forudser, at den hadede hævelse snart kan blive et eftertragtet statussymbol på linje med Louis Vuitton-tasker med små hunde i.

Undersøgelser viser, at op mod 70 procent af danskerne er tilfredse med kongehuset og mener, at Danmark skal forblive et kongerige i fremtiden også. Og der er vel ingen grund til at tro, at kongehusets tilslutning vil blive mindre, når tronen overdrages til næste generation. Kronpinsparret nyder stor popularitet blandt befolkningen, ikke mindst på grund af Frederiks sportslige eventyr og Marys tilsyneladende oprigtige engagement i støtte- og velgørenhedsarbejde. Men det er vel de Kongelige Højheders iver i ægtesengen og deres åbenlyse hengivenhed overfor hinanden og i særdeleshed deres talrige poder, som varmer royalisternes hjerter mest og viser os alle, at de virkelig er en kommende konge og dronning af folket.

Hvis Kongehusets PR-afdeling ønsker at skabe det billede, at Frede og Mary er som vi andre (eller mere perfekte udgaver af vi andre), så er nærværende billede perfekt til det formål. Det viser nemlig tydeligt, at slotte til årstidsbrug og verdens bedst lønnede skånejob ikke fritager én for de skavanker, som aldereren byder os alle.

Hvis vi prøver at se forbi den royale lykke og harmoni og zoomer ind på Marys nakke, så ser vi den tydelige aftegning af et ødem - en hævelse - over én af hendes nederste nakkehvirvler. Det er den frygtede ”tantepukkel”, som rammer mange kvinder, og som er et tydeligt (og derfor hadet) tegn på, at indehaveren ikke er så ung og frisk i kødet, som hun var engang.

I min familie - som i de flestes - bruges sommerferien ofte til samvær med venner og familie, og det gik i år op for mig, at jeg i min umiddelbare omgangskreds kender mindst fem kvinder, som i forskellig grad har en sådan hævet nakkehvirvel. Disse kvinder, hvoraf de fleste er i 30'erne og kun én over 45, har det tilfælles, at de alle har moderate til invaliderende symptomer relaterede til nakken. Symptomerne spænder sig fra smerter og snurren i hænderne over kraftige, natlige smerter i hænder og håndled til daglige hovedpiner og voldsomme migræneanfald. Og det har haft store omkostninger for disse kvinders liv: Én af dem har måttet trække sig helt ud af arbejdsmarkedet på grund af smerterne og trætheden, og en anden kan ikke udføre sit arbejde uden personlig assistance og hjælpemidler. Andre har været sygemeldte i kortere eller længere tid.

Kigger vi igen på billedet af kronprinsessen og betragter hendes holdning, ser vi tydeligt årsagen til balladen: De fremadvendte og nedadhængende skuldre, ryggen, der krummer fra side til side og nakken, der, som på en kamel, skyder sig fremad i sit nederste forløb og først retter sig opad i de allerøverste hvirvler. Denne holdning, den såkaldte ”chin-poker” (hagestritter), skyldes svaghed i den dybe, stabiliserende muskulatur i nakke- og skulderregionen og medfører, at hele vægten af skuldre, arme og hoved samt en eventuel ydre byrde (babyen i den strålende Marys arme) bæres af de passive strukturer i nederste del af nakken, hvorved der skabes kompression af leddene mellem nakkehvirvlerne med immobilisering og hævelse til følge. Dette er naturligvis dårlige nyheder for de spinalnerver, der udspringer fra rygmarven gennem den trange plads mellem hvirvlerne for at innervere skuldre, arme og hænder.

Men hvordan er det kommet så vidt med kronprinsessen, som garanteret er en kropsbevidst og veltrænet kvinde med masser af resurser? Svaret finder vi igen på sladderbladsudklippet i toppen af indlægget. Mary er omgivet, ja hun ligefrem vader rundt i årsagen til sin...øh... Lad os kalde den ”prinsessepukkel”. Christian, Isabella, Vincent og Josephine... Det er de små royale bassetrolde, som bærer skylden for deres moders hævede og sikkert ømme nakke. Kronprinsessen har - ligesom de førnævnte af mig bekendte kvinder - født, ammet, skiftet, puslet og nuslet flere børn, og det er dette slidsomme arbejde, der har skaffet vores allesammens Mary en pukkel på nakken. Vi skal høre lidt om hvorfor.

Når en kvinde er gravid, danner hendes krop relaxin - et hormon, som blødgør bindevævet i hendes krop. Dette er en god ting for kvinden, som jo under fødslen skal klemme et spædbarnshoved ud gennem sin bækkenåbning, og så hjælper det at være lidt løs i koderne. Problemet er bare, at hormoner virker globalt i kroppen, og effekten af relaxinet kan ses i alle dens ledbånd, muskelfibre, bruskflader osv. Der kommer altså en øget bevægelighed (eller mindsket styring) i leddene. Dette ville ikke betyde så meget, hvis leddene var omgivet af en tilstrækkelig stærk muskulatur til at holde leddet i en sund og neutral stilling. Men sagen er jo den, at de fleste kvinder i en periode omkring fødslen fysisk set er ret inaktive. Sidste trimester er præget af træthed og vægten af den store mave, og bagefter bruger hun de fleste af døgnets timer på at amme og pleje barnet. Billedet i toppen illustrerer igen med størst ønskede tydelighed, hvordan ”chin-poker-holdningen” opstår. Babyen i hendes arme får hendes skuldre ned og frem, og hovedet sænkes for at skabe den tættest mulige kontakt til barnet. Har man først tilbragt fem til ti timer om dagen i seks måneder eller mere i denne stilling, kan det være svært at finde svanehalsen frem igen. Og barn nummer to kommer måske allerede et par år senere, og så starter det hele forfra bare med et dårligere udgangspunkt.

Som vi så ovenfor, er tantepuklen (eller i kronprinsesse Marys tilfælde - prinsessepuklen) ikke bare et kosmetisk problem, men har ofte alvorlige følger for kvinden. Heldigvis er den relativt nem at forebygge eller skaffe sig af med for de fleste. En bevidst holdningsændring hjælper, men er dog som regel ikke nok og føles for mange kunstig og anstrengt. Det, der virkelig rykker, er en målrettet styrkelse af muskulaturen i nakke og skuldre, og her kan mange typer træning bruges. Svømning egner sig særdeles godt, da nakken her tvinges tilbage, og svømmetagene styrker både nakke og skuldre. Træning med fokus på styrke og stabilitet som fx yoga og pilates vil ligeledes være godt, ligesom mange former for holdtræning og vægttræning kan gavne. Problemet bliver først rigtig alvorligt, hvis tilstanden forbliver ubehandlet i længere tid. Da kan den danne grobund for degeneration i og omkring nakkens led - hvilket er en lidelse, som på det kraftigste må frarådes!

Har man symptomer af neurologisk karakter (smerter, summen eller føleforstyrrelser i skulder, arm eller hånd), skal man altid søge læge (øreklapstolens mantra!), og man skal måske have noget specialiseret træning, men ellers er almindelig træning fin.

Oplever du ubehag eller træthed i nakke/skulderregionen, og er du i tvivl, om du allerede er eller er i fare for at blive chin-poker, så er her et par simple tests: Få en anden til at fotografere din nakke fra siden, og se, om du er en svane eller en kamel. Du kan også stå afslappet med armene ned langs siden. Kig ned. Vender håndryggene fremad? Hvis ja, så bingo!

I øvrigt kan mænd også have tantepukler (men de er bare dovne og skulle skamme sig!), dog er det hovedsageligt noget, kvinder lider af, og der er mange dem. I den forbindelse vil jeg slutte af med en lille betragtning, jeg har gjort på baggrund af sommerferiens feltarbejde: Af de kvinder med nakkeproblemer, jeg har mødt, har flere ret alvorlige neurologiske symptomer, som præger deres liv og livskvalitet i meget høj grad. Alligevel fremkalder udsigten til daglig træning (og dermed en meget ønsket bedring) en veritabel salve af undskyldninger og grunde til, at det nærmest er umuligt at gennemføre (dette skal ikke ligge dem til last; det er en helt normal reaktion hos mennesker med kroniske smerter). MEN..! Når ordet ”tantepukkel” nævnes, står de som ved et trylleslag i Reeboks, pandebånd og benvarmere og forlanger at få at vide, hvor træningssalen er.
Tsk, tsk...

Det er under arbejdet med denne artikel gået op for mig, at det er muligt, at hele problematikken omkring tantepukler i den nærmeste fremtid vil tage en uventet og bizar drejning. Da kronprinsessen nu har fremvist sit klædelige og værdigt elegante eksemplar, kunne det måske gå hen og blive en eftertragtet egenskab - en modeaccessory i en verden af kropskulturdyrkere? Og med denne artikel har vi (i al beskedenhed) også fundet et passende navn til den. Hvis unge kvinder om et par år tvinger sig selv til at sidde i sofaen med dukke Lise i timevis hver dag for at få den perfekte ”prinsessepukkel”, så ved du, hvor du hørte det først.

Gud bevare Danmark

Lenskjold